

OM MIG
Jeg hedder Dorthe Hansen Mogensen, - bor i Jelling og har fire børn. Jeg blev færdiguddannet psykoterapeut i juni 2022. Jeg har tidligere arbejdet som lærer i 19 år indenfor specialundervisning og specialpædagogik.
Jeg er født og opvokset i Vejle, hvor jeg boede sammen med min mor, far og søster.
Jeg var meget tænksom og følsom som barn/ung, og havde altid antennerne ude, for at mærke hvordan mine omgivelser havde det, - et overarbejde der var hårdt at være i.
Allerede her blev det første frø sået, der gjorde at min interesse for at hjælpe andre, der har det svært,
er vokset gennem årene.
Min uddannelse som psykoterapeut er den bedste gave jeg har givet mig selv, - udover mine børn selvfølgelig. Uddannelsen har givet mig indsigt i hvem jeg selv er,
hvilket har skabt en ro i mit liv, som jeg aldrig tidligere har haft.
Derudover, - så nyder jeg nærværet og fordybelsen, når jeg arbejder med de mennesker jeg møder i mit terapi rum, hvor jeg bliver både taknemmelig og rørt over
at kunne hjælpe dem til selvhjælp.
Som de fleste andre, har jeg i mit liv haft oplevelser, der har været svære.
Dette har givet mig en særlig følsomhed og indlevelsesevne,
som er en styrke i mit arbejde som psykoterapeut,
fordi jeg har lært at bruge denne sårbarhed til noget konstruktivt.
Her kan du læse om nogle af de hændelser, der har været en del af min forhistorie,
og som stadig er en del af den jeg er idag:
-
Angst og usikkerhed som barn.
-
Forældres skilsmisse.
-
At have stress, angst og depression som ung.
-
At være mor til børn/unge med særlige behov og opleve den sorg, frustration, afmagt og vrede (OG glæde ;-)) det kan medføre.
-
At blive skilt fra børnenes far.
-
At få en belastningsreaktion, og dermed at måtte lære mig selv at kende på ny.
-
At arbejde med mig selv gennem professionel terapi, og komme helskindet ud på den anden side som et stærkere og sundere menneske, selvom jeg i flere situationer troede, at det aldrig skulle ske :-)
Helt ind til benet kender jeg følelsen af smerte og afmagt, og kan ærligt sige at jeg har gået vejen selv, når jeg møder et menneske med fx. stress, angst eller depression.
Svære tider er også et stykke liv der skal leves, såvel som de gode tider.
Det vigtige er, at vi forholder os til det svære i stedet for at undgå det.
Som Steffen Brandt fra TV2 synger:
"Kys det nu - det satans liv!"
Kærlig hilsen
Dorthe